Tilbage til forsiden

PSA Grading: Komplet guide til kortgrading

Et PSA 10-kort kan være mange gange mere værd end det samme raw kort (ikke vurderet). Men hvad betyder de tal egentlig? Hvordan fordeles pointene? Og hvordan kommer dit kort gennem processen? Her er en simpel trin-for-trin guide til PSA grading.

fremvisning af psa slap med værdisættelse/grading

Et typisk PSA-slab med label og den eftertragtede grade

Hvad betyder PSA-grades egentlig?

PSA giver en samlet karakter fra 1 til 10. Karakteren er baseret på fire ligeværdige kategorier, der hver vurderes uafhængigt, og den laveste score bliver den endelige grade.

Centrering

Hvor præcist er billedet centreret på kortet? Måles i procent (top/bund + venstre/højre). Perfekt centrering = 50/50 eller bedre. Alt under 60/40 giver typisk 9 eller lavere. Dog får bedømmeren lov til at afvige med op til 5% hvis det er visuelt perfekt (synsmæssigt, ikke målt)

Hjørner

Er alle fire hjørner skarpe og intakte? Selv små dings (mærker), whitening (hvide pletter) eller afrundede hjørner trækker ned. Et enkelt dårligt hjørne kan negradere kortet fra en 10'er.

Kanter

Er kanterne rene og lige? Kig efter dent (mærker), chips (indhak), whitening (hvide pletter/manglende print) eller fabriksfejl. Kanter er ofte det, der dræber ellers perfekte kort.

Overflade

Er overfladen fejlfri? Ridser, printfejl, whitening, fingeraftryk eller gloss-problemer trækker ned. Dette er den kategori, der overrasker flest.

Husk: Det er den laveste af de fire kategorier, der bestemmer den samlede scoring. Et kort med 10 i centrering, hjørner og kanter, men kun 9 i overflade, bliver kun et PSA 9. Alt efter, hvad der trækker vurderingen ned, kan scoringen få en anmærkning, f.eks "9(OC)" for "Off-Center" (Ikke centreret).

Trin-for-trin: Fra beslutning til slab i hånden

  1. Vælg dine kort med omhu
    Kun kort i nærheden af 9-10 er værd at få vurderet. Brug en lommelygte, sort baggrund og lup/forstørrelsesglas - vær detaljeorienteret. Hvis du tvivler, så lad være.
  2. Vælg indsendelsesmetode
    De fleste i Danmark og Norden bruger en autoriseret PSA-dealer (f.eks. danske/nordiske kortshops med PSA-partnerskab). De håndterer alt: formular, forsendelse, forsikring og told. Direkte indsendelse til PSA er billigere pr. kort, men meget mere besværligt.
  3. Udfyld indsendelsesformularen
    Hvert kort får et unikt ID. Angiv værdien (for forsikring), ønsket service niveau (value, regular, express osv.) og eventuelle noter. Forhandlere hjælper typisk her.
  4. Forsendelse og modtagelse hos PSA
    Kortene sendes til PSA i USA (eller via bulk til deres facilitet). PSA tager modtagelsesbilleder og logger hvert kort.
  5. Kontrol & vurdering
    Først tjekkes ægthed (autentificering). Derefter vurderes de fire kategorier af flere graders uafhængigt. Den laveste kategori bestemmer den endelige grade (PSA afrunder ikke gennemsnit)..
  6. Forsegling
    Godkendte kort bliver forseglet i PSA-slab med label, cert-nummer og værdi/grading. Defekte kort returneres raw (uden slab og vurdering).
  7. Hjemkomst
    Kortene returneres til forhandleren eller dig selv. Forhandleren håndterer typisk told og moms. Du har nu dine slabs - og forhåbentligt en stor værdistigning.
Rækkefølgen af rip n ship ordre til åbning flow

PSA's vurderings-proces - fra modtagelse til færdigt slab

Hvad koster det egentlig?

Priser varierer efter service level (2026-priser - tjek altid PSA eller forhandler):

  • Value (op til $500 værdi): ~$25-35 pr. kort
  • Regular (op til $1.500): ~$40-60 pr. kort
  • Express: 2-3x dyrere, men hurtigere

Husk at lægge shipping, forsikring, told og moms til - det kan nemt løbe op i 500-1.000 kr. pr. kort i alt. Bliv klogere på PSA indsendelsen ved Lets Grade Cards.

Tips fra samlere med erfaring

  • Indsend kun kort, der potentielt kan ramme PSA 9 og 10 - ellers taber du normalt penge
  • Centrering er den største dræber - mål altid før du sender
  • Brug en autoriseret dealer - de kender toldreglerne og reducerer risikoen for problemer
  • PSA 9 og 10 giver størst værdiløft - PSA 8 eller lavere er sjældent værd at grade
  • Tag dine egne billeder før afsendelse - dokumentation er guld værd

PSA grading er både en investering og en passion. Det handler om at bevare kortets historie - og give det den anerkendelse, det fortjener.